Besøg hos Hjeltholt

Bustur til Hjeltholt

 

Kære allesammen

 

Lørdag den 26. oktober 2013 havde Ramløse Husflid arrangeret en bustur til Hjelholt Uldspinderi på Fyn.

 

Det blev en meget vellykket tur med 33 glade piger. På vejen derover blev der serveret kaffe med hjemmelavede boller.

 

Jeg tror virkelig at alle fik forståelsen af, hvordan garn bliver fabrikeret. Vi blev guidet rundt på uldspinderet af en meget inspirerende ejer, som bl.a. fortalte at spinderiet har været i familiens eje i 3 generationer.

 

Meget spændende at se hele fremgangsmåden fra ulden kommer ind som råuld, bliver vasket, sorteret, kartet til det dejligste pladegarn og dernæst bliver det spundet til de mest pragtfulde garner. Det er en lang proces, hvor folk skal være med hele vejen for at det kører som det skal.

 

Derefter gik turen til butikken, og jeg skal love for, at der blev købt garn med hjem i alle afskygninger. Ejerne fortalte at et sådan salg, højst sker en gang om året ;-) ;-)

 

Godt brugte kørte vi hjemad i det smukkeste vejr, hvor vi efter at have spist vores medbragte mad fik kaffe og hjemmebag. Det tror jeg vi alle havde brug for.

 

Det er ikke sidste gang vi laver en tur ud i det blå.

 

Ramløse Husflid

Turleder Anne og Lotte

 

 

Ramløse Husflid, bestyrelsen

.