Brodericafé - 28. november 2022 - Vi går i gang med et lille hyggeligt juleprojekt

BRODERICAFÉ MANDAG D. 28/11-22 KL. 18.30-21.30 - Kom og sy en Rudolf med ….fine broderier.

Nu er det tid til at lave hyggelige julebroderiprojekter. Vi bruger de næste to brodericafémandage til at julebrodere. Det glæder vi os rigtig meget til.
På mandag går vi i gang med at lave vores egen fine Rudolf, som vi pynter med broderier hist og her. Hvis du ikke selv vil brodere på stof, så er du måske så heldig at have nogle gamle broderede duge liggende i dine gemmer, som du kan genbruge i dette projekt? Ellers er det bare om at finde noget sødt stof frem, som du kan brodere på og medbringe dine sysager, broderitråd og lidt fyld til at forme Rudolf med.
Er du i gang med et helt andet broderiprojekt, så er du som altid velkommen til at komme og nyde vores hyggelige broderifællesskab, mens du fordyber dig i dit broderi.

Det koster kr. 20,00 for ikke-medlemmer ved at deltage.

Vi glæder os til at se dig til en rigtig hyggelig og inspirerende aften.

Ved spørgsmål kan du sende os en mail på:
ramlosehusflid@gmail.com

Vi mødes i vores lokale i RAMHuset, Frederiksværkvej 109 (på Ramløse Skole), 3200 Helsinge.


Mange forventningsfulde hilsner
Naja, Lene og Tina



Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Telefon: 24 67 07 73

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora