2016

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2016

 

Vi håber at alle vores medlemmer er kommet godt over jul og nytår og ind i det nye år.

Med årsskiftet er det igen tid til at betale kontingent til Ramløse Husflid. Prisen er som de foregående år 100 kr. som kan indbetales på kontonummer 2418 0715670119. Det vil være en god idé at betale inden udgangen af februar, så vi kan nå at få lavet nye medlemskort til generalforsamlingen.

Foreningens årlige generalforsamling afholdes i år torsdag den 17. marts. Der kommer en særskilt indkaldelse. Generalforsamlingen holdes i år i vores eget lokale, da skolen jo som bekendt både bygger om og roder.

På grund af skolens byggeri vil aktiviteterne dette forår også begrænse sig til besøg af vores egne "Garnpushere". Nærmere følger når vi ved hvornår det bliver. Vi satser på at vi kan blive lidt mere aktive når vi kommer over i vores eget hus i løbet af året.

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen lave et punkt der hedder "Hvad skal vi med vores lille forening"

Hvor vi gerne vil snakke lidt om hvad i som medlemmer forventer af os som bestyrelse og hvad I har af forventninger til aktiviteter osv. Gør vi det godt nok eller er der noget vi skal gøre bedre og anderledes. Det må i meget gerne tænke lidt over allerede.

Vi glæder os til et helt nyt år sammen med jer og til at se jer i både vævestue, systue og nørklecafé.