2019

Nyhedsbrev nr. 1, januar 2019

 

Kære alle

I ønskes et rigtig godt nytår.

Jeg håber, at 2019 også bliver et år med masser af hygge i godt selskab, og at vi kan afholde nogle gode arrangementer hen over året. Allerede nu kan jeg vist godt røbe, at der er et strikkeevent i støbeskeen til marts.

Vores hjemmeside er endelig blevet opdateret og tilgængelig. En stor tak til Dorrit, som har været en fantastisk fødselshjælper.

Vi holder generalforsamling den 14. marts 2019. Nærmere besked og indkaldelse kommer senere.

Kontingent på 200 kr. skal betales senest 15. februar 2019, for at kunne deltage i generalforsamlingen. Kontingent indbetales på konto 2418 0715670119.

Husfliden vil fremover være lukket om mandagen og først åbne kl. 15.00 om onsdagen.

Interessen for at komme om mandagen og tidligt om onsdagen har i de sidste måneder været ret begrænset. Hvis der kommer interesse på et senere tidspunkt, åbner vi bare igen.

På bestyrelsens vegne

Pernille