Om foreningen

Ramløse Husflid er stedet, hvor vi udbreder kendskabet og lysten til at lave håndarbejde. Vi strikker, syr, hækler, broderer og væver hver uge året rundt. Vi kalder os for nørklere!

Hvem er vi?

Ramløse Husflid er en forening og et kreativt fællesskab for dig, der elsker at nørkle. Vi mødes om at strikke, sy, væve og kniple og holder til i RAMhuset, byens kultur- og aktivitetshus på Ramløse Skole.

Du kan møde os til:

Strik eller andre nørklerier: Torsdage kl. 14-21.

Syning/patchwork: Onsdage kl. 15-21.

Vævning: Onsdage kl. 16-21.

Knipling: Ikke faste tidspunkter, men som regel den første søndag i måneden kl. 10-13 og den tredje onsdag i måneden kl. 13-16.

 

Ramløse Husflid er for alle - begyndere som øvede - der ønsker at være med til at fremme og udvikle håndarbejdsglæde og traditioner, så de passer med vores nutidige tendenser. Vores hyggelige faciliteter er rammen om et kreativt og engageret fællesskab, hvor vi nørkler, hjælper og inspirerer hinanden.  Vi arbejder med egne projekter og tilbyder også løbende undervisning i forskellige teknikker enten fra egne medlemmer eller fra undervisere udefra.

 

Bliv medlem

Et medlemskab koster kr. 200,- om året, og du melder dig ind i Ramløse Husflid ved at overføre beløbet til vores konto i Nordea 2418-0715670119 og samtidigt sende os en mail på ramlosehusflid@gmail.com og oplyse os om:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail

Som medlem får du et medlemskort, som giver dig rabat på køb i udvalgte forretninger. Derudover får du også  rabatter på udflugter, til foredrag og workshops.

 

Ramløse Husflid

Ramløse Husflid er en registreret forening med en årlig generalforsamling hvert år i marts. Dagsordenen sker i henhold til vedtægterne. Ramløse Husflid hører ind under paraplyorganisationen ”Fora”, som bistår os i forhold til foreningens regler og vedtægter mv.