Om

Ramløse Husflid er en forsamling af nørklere

hvor kreativitet, hygge og samvær er i højsædet.

 

 

 

 

Ramløse Husflid har til hus i RAMhuset

på Nordstjerneskolen i Ramløse.

 

Ramløse Husflidsforening blev startet i foråret 2012 af en flok håndarbejdsglade kvinder fra Ramløse og omegn. Foreningen fik hurtigt mange medlemmer (ca. 100 medlemmer i løbet af det første år) og der kom interesserede fra nær og fjern, således at vi nu har medlemmer fra en stor del af Nordsjælland og Københavnsområdet. Hovedinteressen lå fra starten på strikning, men hurtigt kom også hækling, patchwork, syning, broderi, vævning og senest knipling med blandt aktiviteterne.

 

  • Væverne mødes hver onsdag kl. 16-22
  • Vi syr patchwork om onsdagen kl. 15-21
  • Nørklecafeen mødes hver torsdag kl. 14-21

 

Medlemskab af Ramløse Husflid koster 150 kr. om året og du kan frit deltage i den aktivitet du har lyst til. Derudover betaler vi 10 kr. til kaffe/kagekassen når vi deltager.

 

Vi mødes omkring hyggeligt samvær og udveksling af ideer og inspiration, mens vi arbejder på vores egne store og små projekter. Vi har åbent for alle med interesse for håndarbejde. Du kan møde op 3 gange før du beslutter om du vil være medlem, det kræver ingen tilmelding og du deltager i det tidsrum der passer dig.

 

Hvis du melder dig ind i foreningen giver det adgang til rabatter på udflugter, foredrag og workshops samt rabatter hos diverse forretninger. Vi forsøger til stadighed at udvide antallet af forretninger, som giver rabat til vores medlemmer. Desuden vil der være enkelte arrangementer kun for medlemmer.

 

Herudover arrangerer foreningen udflugter, besøg af ”garnpushere”, foredrag og workshops.

 

Ramløse Husflidsforening er en registreret forening med en årlig generalforsamling i marts måned.

 

Ramløse Husflidsforening er medlem af Ramløse Guiden, hvor vi skriver hvad der sker i foreningen. Derudover er vi medlem af paraplyorganisationen ”Fora”, som bistår os i forhold til regler og vedtægter i foreningsarbejdet.

 

Ramløse Huslidsforening er en forening i fortsat udvikling, og vi ser gerne, at endnu flere vil deltage og være med til at præge foreningens liv og virke.

 

Ind imellem er der mulighed for at købe aftensmad, dette bliver annonceret på facebook og i vore nyhedsbreve.

 

Parkering foregår på den store P-plads foran skolen.

 

 

 

 

 

 

Travlhed i husfliden med at fabrikere tulipaner i vores nye lokale i RAMhuset

 

19.10.2016