Nyhedsbrev September 2015

 

Nyhedsbrev September 2015

 

 

Torsdag den 10. september kommer Lene og fortæller os om vådfiltning. Det foregår i Kantinen på Ramløse skole kl. 18. Lene har forskellige materialer med så vi kan prøve teknikken og hun sælger kits så man kan lave et lille tørklæde i uld/silke.

Tilmelding på mail ramlosehusflid@gmail.com eller på opslag i nørklecaféen.

 

Tirsdag den 15. september holder vævepigerne åbent hus. Har du lyst til at komme og se hvordan man væver, holder de åbent fra kl. 18. De byder på kaffe og kage så kig forbi og se hvor dygtige de er.

 

Onsdag den 23. september kommer Lene Kristensen fra Lé Quilt og underviser i billedsyning. Det foregår i Kantinen på Ramløse skole fra kl. 17.30. Du får mulighed for at lave dit eget McKenna Ryan billede. Lene har kits med som koster 70 kr. Du skal selv medbringe knappenåle, sy/quiltenåle, saks og neutral farvet sytråd. Tilmelding på mail ramlosehusflid@gmail.com eller på opslag i nørklecaféen. Senest 17. september.

 

Vi minder om vores rengøringsdage. På nuværende tidspunkt er der ingen der har meldt sig til rengøring af vores lokale. Det er vores fælles ansvar at der er rent og pænt og hyggeligt at være i nørklecaféen. Har man ikke mulighed for at komme og gøre rent inden caféen åbner, kan man altid komme og låne en brik og en nøgle hos bestyrelsen, hvis man vil gøre rent på et andet tidspunkt. I får lige datoerne igen.

 

11/6

 

2/7

 

23/7

 

13/8

 

3/9

 

24/9

 

15/10

 

5/11

 

26/11