Vi maler med tråd

Vi byder på masser af broderiglæde - hver eneste gang!

Vi kaster os ud i endnu en omgang "maler med tråd". Så har du ikke kunnet deltage til de sidste to caféaftner, så er det bare om at møde op på mandag. Ved at male med tråd, kan du skabe dit helt eget personlige og unikke maleri, som du har "malet" med dine egne hænder. Vi har ladet os inspirere af Jorit Tellervo, som har malet utallige "malerier" med tråd.


Du skal medbringe:
- Eget motiv/tegning
- Monostramaj
- Broderitråd - uldtråd eller DMC.
- Dine gængse broderiartikler


Hvis du ikke har noget monostramaj, så har vi lidt til rådighed i Husfliden.


Humøret og kreativiteten flyder på sit højeste, når vi mødes i vores lokale til en broderiaften. Vi er ganske tavse, når vi fordyber os i vores broderi for pludselig at bryde ud i en herlig smittende latter.


Vi er stolte over vores særlige broderifællesskab, hvor vi finder megen glæde og inspiration ved at kigge på hinandens fine værker.


Kunne du tænke dig at blive en del af vores fællesskab, skal du bare møde op i vores lokale i RAMHuset i Ramløse. Forhåndstilmelding ikke nødvendig.


Er du ikke medlem af vores forening, så er du velkommen til at komme og være med mod at betale kr. 40,00.
Ses vi?


Mange forventningsfulde hilsner

Naja, Lene og Tina
Tovholdere bag Brodericaféen


KONTAKT


Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora