NÆSTE BRODERICAFÉ MANDAG D. 23. JANUAR 2023 kl. 18.30-21.30.

Vi broderer "bogstaver til bøger" eller på dit eget medbragte broderi

Aftenens tema er "Brodér bogstaver til bøger." Undervejs vil Naja vise, hvordan du syr "schattersting" for dig, der gerne vil lære dette sting.

Ellers er det bare om at møde op, slippe fantasien løs og finde lige nøjagtigt de sting, du har lyst til at brodere. Vi medbringer nogle motivforslag som du frit kan bruge som inspiration til at brodere omkring dit "bogstav."

Du er også velkommen til blot at komme og være med og fordybe dig i dit eget medbragte broderi. For os handler det om at mødes til et hyggeligt broderifællesskab og lader os inspirere af hinanden.
VI MØDES ALTID MANDAGE I LIGE UGER.

Som deltager i vores Brodericafé har du adgang til:
- Overføringsfarve og pen
- Prikkepen
- Trykfarve
- Lysplader til at overføre dit motiv til dit stof

Om du er nybegynder eller har broderet i mange år, så håber vi, at du har lyst til at komme forbi og opleve stemningen og broderiglæden til en af vores broderiaftener.

Vi har altid en nyt forslag på programmet, hvis du skulle være løbet tør for idéer. Frem til sommerferien vil vi: Udforske nye sting, brodere på eget medbragte tøj, hjælpe dig til at komme videre med dit ufærdige projekt (de projekter, vi kalder for "UFO'er), hjælpe dig med at montere dit broderi helt færdigt, byde på et påsketema, "male med tråd" og m.m. Vi arbejder også på at kunne invitere til et spændende foredrag.

Følg derfor med her på Ramløse Husflids Facebookside, for det er her, vi, ca. 1 uge før en broderiaften, fortæller, hvad vi byder på til kommende brodericafé, og også skriver, hvornår du skal sætte kryds i kalenderen til et spændende arrangement.

Om du mest har lyst til at sy på eget medbragte broderi eller har mod på at kaste dig ud i et af vores forslag, så er du hjerteligt velkommen til at deltage. For ikke-medlemmer koster det blot kr. 20,00 at deltage.
Aftenen igennem sørger vi for masser af syglæde, inspiration og kreativitet, mens kaffen brygger på kanden.

Vi holder til i RAMHuset, Frederiksværksvej 109, 3200 Helsinge. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til os i kommentarfeltet til dette opslag eller ved at sende en mail til ramlosehusflid@gmail.com. Vi svarer indenfor 1-2 hverdage.

Uanset hvad, så glæder vi os til, at det snart bliver mandag - Ses vi?


Forventningsfulde hilsner

Naja, Lene og Tina



Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Telefon: 24 67 07 73

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora