BRODERICAFÉ MANDAG D. 6. MARTS 2023 KL. 18.30-21.30.

Aftenens tema: Brodér på eget medbragte tøj.

På mandag inviterer vi til en broderiaften, hvor vi broderer på en gammel beklædningsgenstand.

Har du lyst til at være med, så medbring nål, broderitråd og den beklædningsgenstand, som du ønsker skal have lidt nyt liv og forfines med et broderet motiv, forskellige sting eller en lille tekst. Du vælger selv, hvordan du vil forny dit tøj - det er kun fantasien, der sætter grænserne for, hvor meget broderi, du ønsker på dit tøj. Vi hjælper gerne med sjove, tankevækkende eller skøre input.

Kig i dine gemmer og se, hvad du kan hive frem. Måske har du en gammel bluse, skjorte, bukser, kjole eller noget helt andet, som skal have et nyt udtryk? Uanset, hvilket materiale dit tøj er lavet af - løst som fast - så kan du altid lige pynte og forfine med lidt sting her og der.

Vi medbringer vlies og vandopløseligt stof, som du er velkommen til at benytte mod en mindre egenbetaling.
Har du lyst til at komme og være med, så læg vejen forbi vores hyggelige lokale.

Vi sørger som altid for at have kaffe og thé på kanden og masser af hygge, inspiration og høj energi.

Det koster kr. 20,00 for ikke medlemmer at deltage.

Du behøver ikke at tilmelde dig på forhånd. Du møder bare op i vores lokale i Ramløse Husflid, Frederiksværkvej 109, RAMHuset (på Ramløse Skole), 3200 Helsinge.

Vi glæder os til dig til en sjov og kreativ broderiaften.

Forventningsfulde hilsner
Tovholderne i Brodericaféen


Naja, Lene og Tina



Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Telefon: 24 67 07 73

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora