Brodericafé mandag d. 18/9-23 fra kl. 18.30-21.30

Kom og vær med til en særdeles hyggelig og kreativ brodericaféaften.

På mandag broderer vi videre på vores projekt med at brodere hårpynt. Det bliver spændende at se, hvor langt vi hver i sær er kommet.
Du kan stadig nå at deltage i vores projekt, hvis du ikke har haft mulighed for at deltage til de sidste brodericaféaftener. Du kan også bruge aftenen på at brodere videre på det broderiprojekt, du lige nu er i gang med. Det er helt op til dig.

Som altid bruger vi aftenen på at hygge, brodere, vise igangværende eller færdiggjorte broderiprojekter frem, få en hjælpende hånd og på at dele gode erfaringer om nye sting, som simpelthen bare må afprøves.

Du behøver ikke at være medlem af vores forening for at deltage. For har du lyst til at deltage som ikke-medlem, ja så kan du deltage ved at betale kr. 40,00 og ellers bare møde op i vores lokale. Her er masser af kreative hænder til at tage i mod dig.
Vores broderifællesskab er alsidigt, inspirerende og fyldt med kreativ snak.

Vi holder til i RAM-Huset, Ramløse Skole, Frederiksværkvej 109, 3200 Helsinge.

Kom glad og deltag - Vi glæder os til at møde dig.

Mange forventningsfulde hilsner

Tovholderne i Brodericaféen

Naja, Lene og Tina



Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Telefon: 24 67 07 73

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora