Vi syr stofpunge eller poser
Vi er et hyggeligt og kreativt broderifællesskab, som altid mødes mandage i lige uger.
Der er altid et mindre projekt på programmet for de interesserede. Men du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget broderi og komme og sy sammen med os.
Lige nu syr vi motiver til små stofpunge eller poser. På mandag syr vi videre på de motiver, vi opstartede sidste gang eller opstarter et nyt, hvis du ikke nåede at være med.
Du skal blot medbringe nål, broderigarn, stof og evt. motiv.
Det koster kr. 20,00 for ikke medlemmer at deltage.
Som altid sørger vi for kaffe, thé og lidt til den søde gane.
Vi håber, at du har fået lyst til at komme. Ses vi?
Vi glæder os til at se dig 😊
Forventningsfulde hilsner
Tovholderne i Brodericaféen
Debbie, Naja, Lene og Tina