BRODERICAFÉ mandag d. 29. april 2024 kl. 18.30 - 21.30

EMNE: FRIT BRODERI

På mandag har vi ikke et egentlig tema på programmet andet end at mødes omkring broderiet. Medbring derfor dit igangværende broderi eller genoptag det broderi, du for længst har "glemt" eller gemt af vejen.

Har du du lyst til at prøve at være med til en aften i vores altid hyggelige, kreative og inspirerende fællesskab, selvom du er nybegynder eller helt grøn ud i broderiets verden, så er du også mere end velkommen til at komme og være med. Vi hjælper og guider uendelig gerne.

Det koster kr. 40,00 for ikke-medlemmer at deltage.

Udover kreativitet, inspiration og hjælpende hænder sørger vi altid for, at der er kaffe/thé på kanden, højt humør, god energi og hygge undervejs.

Så tøv ikke med at komme forbi selvom foråret med lysere tider, sol og haveliv lokker. For der er nu en gang ikke noget så dejligt, som at kunne nyde gode stunder på terrassen med et broderiprojekt mellem sine hænder og mærke magien fra nål, tråd og lækkert stof.

Vi holder til i RAMhuset på Ramløse Skole, Frederiksværkvej 109, 3200 Helsinge.

Vil du gerne vide mere, inden du kommer, så kontakt formand Lene Jakobsen på 2467 0773 eller skriv til os via ramlosehusflid@gmail.dk

Og endelig kan du til en hver tid følge os på Facebook. Du finder os under Ramløse Husflid eller www.ramlosehusflid.dk

Ses vi?

Mange forventningsfulde hilsner

Naja, Lene og Tina
Tovholdere i Brodericaféen



Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Telefon: 24 67 07 73

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora