Rammelimstryk - Et hyggeligt og sjovt lille projekt, du ikke må gå glip af

Kom og vær med i vores hyggelige, kreative og inspirerende broderifællesskab - Alle kan være med

Tag et foto, noget lyst stof, nål, broderigarn og din saks i hånden og kom og vær med til en hyggelig aften i vores brodericafé på mandag d. 3/10-22 fra kl. 18.30 - 21.30 i Ramløse Husflid.
På mandag starter vi et nyt, enkelt og sjovt projekt op, når vi inviterer dig til at komme og være med til at lave dit eget personlige rammelimstryk. Projektet går ud på, at du skal overføre et laserprintet motiv til et stykke stof med speciallim og pynte det med lidt broderisting. Der er tale om en meget enkel og sjov teknik, hvor alle kan være med. Det tager ikke lang tid at lave, men speciallimen tager lidt tid at tørre, så tag gerne et ekstra broderi med, som du kan sidde og sy på, mens du venter på, at limen tørrer.

Som altid koster det kr. 20,00 for ikke-medlemmer at deltage, og som altid holder vi til i vores lokale i RAMHuset på Ramløse Skole, Frederiksværkvej 109, 3200 Helsinge.

Vi håber, at du har lyst til at være med til en anderledes og sjov aften i broderiets tegn.
Har du lyst til at være med, så er det bare om at møde op.


De bedste broderihilsner
Tovholderne i Brodericaféen


Naja, Lene og Tina



Ramløse Husflid
Frederiksværkvej 109
Ramløse
3200 Helsinge

Telefon: 24 67 07 73

Mail: ramlosehusflid@gmail.com


Medlem af Fora